Fordele og ulemper ved at være særlig sensitiv

Som med de fleste andre ting, er der både fordele og ulemper ved at være særlig sensitiv.

Der er mange, der ikke ved, at de har det sensitive karaktertræk, og som derfor kan være kronisk overstimulerede. Verden er simpelthen overvældende – og man føler ikke, at man orker lige så meget som andre mennesker, selvom man ofte yder mere, end man reelt har ressourcer til. Man har bare lyst til at få RO og at passe sig selv. Man vil bare væk fra den evige følelse af stress, overvældethed og dårlig samvittighed.

Vi lever i en tid, hvor vi konstant er ”på”; tempoet er højt, og vi bombarderes af stimuli. Der er høje uudtalte krav til, at vi skal være sociale, udadvendte og  performe både i vores privatliv og på job. Her kan man som særlig sensitiv ærlig talt have svært ved at følge med. Så føler man sig forkert, ”over-følsom” og udmattet.

Mange sådanne overstimulerede sensitive bliver stressede, irritable, overvældede, grådlabile og kan have somatiske stresssymptomer som hovedpine, synsforstyrrelser, hjertebanken mv. Der er også mange sensitive, der får rigtig stress (dvs. klinisk stress), og er i risiko for udbrænding, hvis ikke man tager hånd om det.

På den anden side er særligt sensitive mennesker ofte kreative med en fleksibel, dyb og bredtfavnende tankegang. De registrerer mange detaljer og nuancer og har ofte stor indsigt i sig selv og andre. De glæder sig dybt over de små ting i livet og evner dybe og fortrolige samtaler. De træffer velovervejede beslutninger og er ofte trofaste, samvittighedsfulde, ansvarlige og arbejdsomme. Den veludviklede empati gør dem ofte omsorgsfulde, nærværende med en fin intuition for, hvad der foregår på subtile planer, så de er gode til at ’læse’ mennesker og dyr.
        
Der er mange fordele ved at være sensitiv, og det kan kun anbefales, at du tager dette særlige karaktertræk  til dig som en gave. Hemmeligheden er at anerkende og respektere din sensitivitet, fordi du ved at tage højde for den, kan maximere dit udbytte af sensitivitetens gode sider, mens du passer på dig selv. Så lider du ikke under dens mere udfordrende sider.

Karaktertræk, man ofte ser hos sensitive mennesker er, at de intelligente, gode problemløsere, grundige, samvittighedsfulde, arbejdssomme, empatiske og at de ofte har en spirituel livsanskuelse.

 

Hvad er sensitivitet?

"D.O.E.S" - fire områder af særlig sensitivitet

Er du "ny" som særlig sensitiv?

Vil du have inspiration til at leve i balance? Så tilmeld dig 

Nyheder for sensitive

og få samtidigt mine"10 bedste råd til at leve i balance som sensitiv".

 Er du særligt sensitiv?

Tag testen her!